Background Image
Previous Page  2 / 12 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 2 / 12 Next Page
Page Background

Fra bålsted i huset til varme udefra

Anna og Anders kan holde varmen. Især når de cykler eller kører på

skateboard. De kan også holde varmen hjemme i deres hus, selv når der

er meget koldt udenfor. De får nemlig varmen fra et andet sted. Derfor

kalder man det fjernvarme.

I gamle dage havde man bål midt i huset og et hul i taget, så røgen

kunne slippe ud. I middelalderen begyndte man at bruge kakkelovne,

hvor røgen blev ført væk via en skorsten. Så fik man ovne af jern. Det er

brændeovne – dem kender du sikkert.

I 1930’erne fik mange huse deres egen produktion af varme. Et sted i

huset var der et fyr, hvor man fyrede med olie, gas eller petroleum. Og

derfra gik der rør rundt i huset og varmede de andre rum op. Det kalder

man centralvarme.

Siden 1970’erne har flere og flere huse i Danmark fået fjernvarme,

så varmen ikke længere produceres i selve huset.

Men hvor i alverden kommer den så fra? Og hvorfor er det smart,

at varmen kommer udefra og ikke bliver lavet i hvert enkelt hus?

Ja, det er det, du skal finde ud af i denne bog – sammen med Anna

og Anders. Hvis du kan følge med dem ...