Background Image
Previous Page  7 / 24 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 7 / 24 Next Page
Page Background

Økonomisk er fjernvarmen helt unik. Det

enkelte værks økonomi skal hvile i sig selv,

og der er ingen investorer, der må tjene på

driften. I praksis betyder det, at fjernvarmen

i langt de fleste tilfælde er et attraktivt valg

for dem, der har muligheden.

For værkerne betyder det, at de kun må

opkræve en betaling, der dækker de fak-

tiske udgifter. Udgifterne går til blandt

andet indkøb af brændsler, den løbende drift

og vedligeholdelse og finansiering af større

Ingen tjener på fjernvarmen.

Kun forbrugerne

investeringer. For eksempel når forsynings-

området vokser, en kedel skal skiftes eller

værket omstiller til grøn varme med solvar-

me, biomasse, vindenergi eller geotermi.

De større værker er typisk kommunalt ejede,

mens de mindre ofte er andelsselskaber,

som forbrugerne selv ejer. Forbrugerne har

i begge tilfælde indflydelse på deres varme-

værk, enten direkte gennem ejerskabet eller

indirekte gennem de kommunale politikere.

I 2011 kostede det i gennemsnit

13.070 kr. at opvarme et standardhus

på 130 m

2

med 18,1 MWh fjernvarme.