

Økonomisk er fjernvarmen helt unik. Det
enkelte værks økonomi skal hvile i sig selv,
og der er ingen investorer, der må tjene på
driften. I praksis betyder det, at fjernvarmen
i langt de fleste tilfælde er et attraktivt valg
for dem, der har muligheden.
For værkerne betyder det, at de kun må
opkræve en betaling, der dækker de fak-
tiske udgifter. Udgifterne går til blandt
andet indkøb af brændsler, den løbende drift
og vedligeholdelse og finansiering af større
Ingen tjener på fjernvarmen.
Kun forbrugerne
investeringer. For eksempel når forsynings-
området vokser, en kedel skal skiftes eller
værket omstiller til grøn varme med solvar-
me, biomasse, vindenergi eller geotermi.
De større værker er typisk kommunalt ejede,
mens de mindre ofte er andelsselskaber,
som forbrugerne selv ejer. Forbrugerne har
i begge tilfælde indflydelse på deres varme-
værk, enten direkte gennem ejerskabet eller
indirekte gennem de kommunale politikere.
I 2011 kostede det i gennemsnit
13.070 kr. at opvarme et standardhus
på 130 m
2
med 18,1 MWh fjernvarme.